KERAMIKSTATIONEN
KERAMIKSTATIONEN

Glædelig jul og godt nytår


Vi åbner dørene for julemarked fredag d. 19. Kl 14-18 &
lørdag d. 20 december kl 10-16

Så nærmer julen sig for alvor og det markerer samtidig en vigtig milepæl for Keramikstationen 🫶
Det er femte jul jeg og mine kreative kolleger kan åbne dørene til de historiske og stemningsfulde lokaler i den gamle stationsbygning.

Ny café åbner i stationsbygningen foråret 2026
Julemarkedet 2025 bliver samtidig et kæmpe oprydningsudsalg med prøver, samples og ‘seconds’ da jeg pr. 1/2 2026 overdrager lokalerne til nye skønne kræfter. 

Jeg kan løfte lidt af sløret for disse nye spændende planer og fortælle jer at de bl.a inkluderer åbningen af en ny café i lokalerne.


Oprydningsudsalg
På årets julemarked kan jeg love vilde priser, julehygge og unik lokalproduceret keramik, kunsthåndværk og design.
Jeg nedsætter alle mine varer fra 10% og op til 50% på udvalgte varer, da pladsen i mit nye værksted bliver meget begrænset.


Kreative kolleger
Jeg får selskab af skønne kreative kolleger, som hver sælger ud af deres unikke kreationer på årets julemarked.
Følg dem alle på Instagram: Le med @laleben, Anne med @annelivstudio, Sarah med @sarahdue.dk, Josephine med @gnirk_kring ligesom produktioner fra Camilla Pii, Regitze Korsbek, Naya Corydon Sinvani og Nina Larsson vil være at finde på markedet.


Glædelig jul og på gensyn
Jeg ville elske hvis du kom forbi og ønske god jul og mon ikke du kan finde de julegaver og værts- værtindegaver her som du ikke allerede har fået købt?


Vi holder markedsåbent fredag d. 19. december kl 14-18
& lørdag d. 20. december kl 10-16

Tak for fem forrygende år


Jeg er så heldig at jeg kan flytte mit keramikværksted ned bagerst i stationsbygningen og dermed fortsat nyde godt af stemning og lokation omend i et andet format.

Min beslutning om at overdrage lokalerne til ny indehaver og café er truffet på baggrund af et helbred, som gennem den seneste tid desværre fortsat er meget udfordret. 


Jeg vælger derfor at nedskalere min forretning med Keramikstationen og samtidig benytte lejligheden til at takke alle jer kunder, kolleger, familie og forretningsforbindelser for den store og til tider overvældende opbakning og interesse for keramikken og de aktiviter, events og salg som jeg gennem årene har gennemført i lokalerne i stationsbygningen.
Lokaler som jeg har været utrolig taknemmelig for at have haft privilegiet af at passe på gennem de seneste 5 år gennem både kriser, Corona, kunstnerkoloni og andre helt igennem lærerige og fantastiske oplevelser. 


Godt nytår
Når jeg engang er kommet på plads i mit nye værksted og helbredet forhåbentlig i bedring, vil jeg på sigt gøre hvad jeg kan for at imødekomme jeres mange ønsker og henvendelser om igen at afholde og facilitere jeres foretrukne keramikworkshops.


Med ønsker om en rigtig glædelig jul og et god nytår til jer alle,

Naya og Marlene

🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄

*

Følg os på Facebook eller Instagram

Instagram

Copyright © 2024

Powered by

This website uses cookies.

We use cookies to analyze website traffic and optimize your website experience. By accepting our use of cookies, your data will be aggregated with all other user data.

Accept